I 2013 blev det også tid for mikrobryggeriet Mikkeller at etablere sig i den hippe ende af Nørrebro. Så tæt på økologiske delikatessebutikker og vintagetøj er det nu muligt at nyde en Mikkeller øl på baren Mikkeller og Friends. Navnet hentyder til, at ansvarlig for baren er ikke bare Mikkellers indehaver, for den blev åbnet sammen med gode venner, nemlig bryggerne bag To Øl. I samme bygning findes også en butik for specialøl.
Det er en bar og butik for den kræsne øldrikker. Alt i baren er designet og speciallavet til Mikkeller & Friends. Alt øllet er nøje udvalgt og smagt af ejerne selv. Selv personalet er nøje håndplukket til opgaven.
Der er omkring 200 forskellige flaske øl og 40 haner, hvor det meste er fra Mikkeller og To øl fra pilsner-type til mørk juleøl. Derudover er baren er en såkaldt collaboration-bar (samarbejdsbar).
Udtrykket kommer fra musikbranchen, hvor man samarbejder med andre musikere. Det betyder, at man har sit eget mærke, men at man tager andre musikere med ind - de er 'gæstestjerner', så at sige, på ens nummer. Hos Mikkeller og Friends betyder det, at udover øl fra Mikkeller og To øl, er der øl i hanerne fra bryggerier, som stedets ejere selv kan stå inde for og gerne vil samarbejde med.
I butikken ved siden af baren er der et meget flot udvalg af sjældne og interessante øl. I den såkaldte 'bottleshop' sælges blandt andet øl fra det amerikanske bryggeri Three Floyds, hvilket Mikkeller & Friends er den eneste bar i verden, udover et begrænset område omkring byen Chicago i USA, som har fået lov til. En anden meget berømt øl, som også er fast inventar, er den belgiske øl Westvleteren 12, som har den højeste score inde på den anerkendte ølhjemmeside ratebeer.com.
Der serveres ikke mad i baren, men snacks mv.